the human soul and his realization of the manner in which the oration
gradually brought about the purpose toward which he aimed:"

[1. It has been thought best to give such citations for the most
part in translation.]

Antonius:
Venner, Medborgere, giver mig Gehør, jeg kommer for at jorde Cæsars
Legeme, ikke for at rose ham. Det Onde man gjør lever endnu efter
os; det Gode begraves ofte tilligemed vore Been. Saa Være det ogsaa
med Cæsar. Den ædle Brutus har sagt Eder, Cæsar var herskesyg. Var
han det saa var det en svær Forseelse: og Cæsar har ogsaa dyrt
maattet bøde derfor. Efter Brutus og de Øvriges Tilladelse--og
Brutus er en hederlig Mand, og det er de alle, lutter hederlige
Mænd, kommer jeg hid for at holde Cæsars Ligtale. Han var min Ven,
trofast og oprigtig mod mig! dog, Brutus siger, han var herskesyg,
og Brutus er en hederlig Mand. Han har bragt mange Fanger med til
Rom, hvis Løsepenge formerede de offentlige Skatter; synes Eder det
herskesygt af Cæsar--naar de Arme skreeg, saa græd Cæsar--Herskesyge
maate dog vel væves af stærkere Stof.--Dog Brutus siger han var
herskesyg; og Brutus er en hederlig Mand. I have alle seet at jeg
paa Pans Fest tre Gange tilbød ham en kongelig Krone, og at han tre
Gange afslog den. Var det herskesygt?--Dog Brutus siger han var
herskesyg, og i Sandhed, han er en hederlig Mand. Jeg taler ikke for
at gjendrive det, som Brutus har sagt; men jeg staar her, for at
sige hvad jeg veed. I alle elskede ham engang, uden Aarsag; hvad for
en Aarsag afholder Eder fra at sørge over ham? O! Fornuft! Du er
flyed hen til de umælende Bæster, og Menneskene have tabt deres
Forstand. Haver Taalmodighed med mig; mit Hjerte er hist i Kisten
hos Cæsar, og jeg maa holde inde til det kommer tilbage til mig.