indflydelse på, Skjoldungernes liv, og der rammer heller ikke
Halvdan eller hans æt nogen moralsk gengældelse. Med god grund
undrer Sakse sig over denne livsskæbne, at den grumme drabsmand kan
dö en fredelig död i sin alderdom; ti det er ganske mod
heltedigtningens ånd. Forklaringen derpå har vi til dels i den
ældre sagnform: broderkampen er opstået af den gamle folkekamp,
hvor Had-Barderne lå, under for Danerne; men tillige må der være
bristet en episk sammenknytning. I næste slægtled af Skjoldungætten
er det et ret gammelt sagnmotiv, at Hrörik overfalder og fælder
Hroar; ban har sikkert været opfattet som Frodes sön og hævner,
ikke blot i norsk men også i gammel dansk overlevering.

"Den særlig norske form er da bleven til, ved at man vendte
broderdrabet om. Det er en sagndannelse af ganske samme art som
den, der gjorde Hrörik til Hroars drabsmand; helteætten kom til at
stå skyldfri. Det næste trin var at udvikle denne ny situation med
Halvdansönnernes fredlöshed og deres faderhævn. Vi har en gammel
kilde, der viser, at udviklingen virkelig er gået i disse to trin.
_Grottesangen_ slutter med spådom on, at 'Yrsas sön [Rolf] skal
hævne Halvdans drab på, Frode.' Da kvadet synes digtet af en
Nordmand i 10de årh., har vi i alt fire tidsfæstede udviklingstrin
af sagnet:

"1. Danekongen Halvdan kæmper med Hadbardekongen Frode og bar
formodenlig fældet ham (_Beovulf_).

"2. Skjoldungen Halvdan kæmper med sin broder Frode on riget og
fælder ham (danske sagn).

"3. Skjoldungen Frode dræber (sin broder) Halvdan, sönnesonnen Rolf