Kun lidet af, Taalmodighed, jeg mener,
Jeg Eder Mavens Svar da skal fortælle.

_Første Borger_:
I! Den Fortælling ret i Langdrag trækker!

_Menenius_:
Min gode Ven, nu allerførst bemærke.
Agtværdig Mave brugte Overlæg;
Ei ubetænksom den sig overiled
Som dens Modstandere; og saa lød Svaret:
I Venner som fra mig ei skilles kan!
Det Sandhed er, at jeg fra første Haand
Modtager Næringen som Eder føder,
Og dette i sin Orden er, thi jeg
Et Varelager og et Forraads-Kammer
Jo er for Legemet; men ei I glemme:
Jeg Næringen igjennem Blodets Floder
Og sender lige hen til Hoffet-Hjertet--
Til Hjernens Sæde; jeg den flyde lader
Igjennem Menneskets meest fine Dele;
Og de meest fast Nerver, som de mindste
Blandt Aarene fra mig modtager hver
Naturlig Kraft, hvormed de leve, og
Endskjøndt de ikke alle paa eengang--
I gode Venner (det var Mavens Ord)
Og mærker dem heel nøie....

_Første Borger_:
Det vil vi gjøre.